Vinduerne skal være tilgængelige for at vi kan komme til at polere dine vinduer. Det vil sige at havens buske, træer og planter samt havemøbler og redskaber ikke må blokere for adgang til vinduerne. Hvis der ikke er adgang til et givent vindue, vil det blive betragtet som utilgængeligt og derfor sprunget over. Der vil ikke blive refunderet for vinduer som er utilgængelige.

Som udgangspunkt tager vi ud og pudser vinduer i al slags vejr. Du kan derfor regne med at vi overholder vores aftaler ligegyldigt om det sner, blæser eller om solen skinner.

Vi tager sikkerhed alvorligt, så i tilfælde af usikre overflader (sne, is, glatte terrassebrædder eller lignende) vil vinduer som er utilgængelige deraf blive sprunget over.

Vi kan selvfølgelig være behjælpelige med indvendig vinduespolering; enten som en tilbagevendende aftale inkluderet i dit abonnement eller efter behov. Ved abonnementsordning på den indvendige del, kontakter vi dig senest dagen inden, så du kan arrangere at være hjemme eller lægge en nøgle frem. Ved indvendig vinduespudsning skal vindueskarme være ryddede for genstande inden vi ankommer.

Hvis der er behov for en ekstra polering på en specifik dato eller på et specifikt tidspunkt, er vi selvfølgelige fleksible. Der vil dog blive lagt et kørselstillæg på 100,- på fakturaen for denne service.

Da vinduespolering er et håndværk kan fejl og mangler desværre forekomme. Vi ønsker at dine forventninger bliver indfriet og står vi inde for vores arbejde. Det er vigtigt for os at du henvender dig til at hurtigst muligt hvis der er noget som du ønsker at få gjort bedre. Henvendelsen skal dog foretages inden tre dage fra arbejdets udførelse på thomas@winthers.nu eller via telefon på 26 18 40 60. Vi vil derefter hurtigst muligt komme forbi og udbedre fejl eller mangler. Hvis det skønnes at reklamationen er uberettiget (f.eks. at skidtet er på den anden side af ruden, der er tale om kalk- eller malingspletter) vil der blive faktureret 100,- på næste regning.

Vores abonnementer kan opsiges med en uges varsel via thomas@winthers.nu eller på tlf. 26184060.

Fakturaer forfalder 5 dage efter arbejdets udførelse. Vi forbeholder os ret til at foretage en indeksregulering af prisen én gang årligt.